Medlemskab af foreningen

Når du har reserveret en bolig i Bofællesskabet Staldhusene, melder du dig ind i foreningen.

Et medlemsskab koster 15.500 kr. Beløbet dækker primært over udgifter til advokat og byggesagkyndig. Vi har engageret Advokatfirmaet Hupfeld & Hove og OBH-Gruppen, rådgivende ingeniører til at yde os denne professionelle bistand.

Medlemsfordele:

  • Du bliver inviteret til vores månedlige beboermøder hvor vi hygger, debatterer og tager de vigtige beslutninger om hvordan bofælleskabet skal udformes og hvad vi synes det skal indeholde.
  • Du kan blive aktiv i en arbejdsgruppe og få direkte indflydelse på alt fra design af legepladser og fælleskøkken, til hvilke værktøj vi skal købe ind til værkstedet.
  • Du får mulighed for at bidrage med det sjove arbejde det er at starte et bofælleskab op.
  • Du får adgang til vores intranet Borigo hvor du kan læse mødereferater og få den nyeste info fra arkitekter og entreprenør; møde og chatte med de andre kommende beboere og se i kalenderen hvornår det næste sociale arrangement finder sted.
  • Du får, som nævnt ovenfor, også advokatbistand og rådgivning fra byggesagkyndige.

Har du allerede nu reserveret en bolig via HOME v. ejendomsmægler Thomas Lausen, skriver du bare en mail til os på info.staldhusene@gmail.com for at komme videre med indmeldelse i foreningen.

Læs mere om hvordan du reserverer en bolig i Staldhusene på siden salgsprocessen.

Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du bare går med tanker om at blive en af vores nye beboere. Vi svarer gerne på dine spørgsmål om bofællesskabet, boligerne, fælleshuset, hvem vi er i beboerforeningen og de værdier vi vil bygge fællesskabet på.

Behøver vi at sige, når du nu er landet på denne hjemmeside, at vi forventer at alle bidrager så meget de kan? 🙂

Du kan kontakte os på info.staldhusene@gmail.com

Store rulledag på Flyvestationen, september 2019