Bofællerne i Staldhusene

Et fællesbillede med nogle af os. Nov ’19

En blandet flok

Et kendetegn ved Staldhusene er at vi er en blandet flok. Fordi vi har boliger i forskellige størrelser fra 60-130m2, er vi også aldersmæssigt og familiemæssigt forskellige. Der kommer derfor til at være husstande med singler, mor-barn-familier, mor-far-og-børn-familier og ægtepar hvis børn er flyttet hjemmefra, mv.

Professionsmæssigt er vi også blandende og har iblandt os bla: en lærer, en konsulent, en ingeniør, en direktør, en gymnasielærer, en fuldmægtig, en softwareudvikler, en salg- og marketing-manager, en pensioneret it-mand, en kemiker, en sygeplejerske, en projektmedarbejder mfl.

Her kan du møde nogle af os:

Christine + familie

Det jeg glæder  mig allermest til ved at flytte ind i Staldhusene er at skabe nye traditioner, nye måder at være sammen på med nye venner, – for både mig på 38 år og for min søn Louis på 2 år. Vi elsker at rejse og tilbringer hvert år tid i Kenya hvor jeg har boet og hvor Louis også har rødder.

Anja + Niels

Jeg hedder Anja. Jeg skal flytte ind sammen med min mand, Niels. Vi glæder os til at komme lidt ud af byen og til at være en del af et hverdagsfællesskab. Det bliver spændende at indtage den nedlagte flyvestation sammen!

Sune + familien

Vi er Sune, Tea, aske (5 år) og toke (2 år), der glæder os til at flytte ind i staldhusene. Vi bor nu i Valby, men trænger til at komme tættere på natur og have en mere spontanitet i dagligdagen i fællesskab med en masse andre søde mennesker.

Mads + familien

32 år, går på jagt, dykker og kører på motorcykel. Flytter i 130m² med min hustru Louise og mine to sønner Ask på 2,5 og Magne på 6 måneder. Glæder mig til at få venner frem for naboer, og få unger til at rende ind og ud hinanden boliger.

Elsebet

Juletid er også kvindehåndbold tid!
Jeg glæder mig til at sidde på lægterne sammen med andre håndbold-idioter i Staldhusene – jeg håber vi blir enige om at indkøbe en projektor, så vi kan se det og andet sammen i stor udgave- på en væg i fælleshuset!

Thomas

38 år. Jeg arbejder som konsulent og skal bo i en 70’er bolig. Jeg ka’ li’ at cykle og er ret glad for brætspil – både de lette og de nørdede 🙂

Følg vores arbejde på vores facebookside Bofællesskabet Staldhusene.